Datarettigheder har eksisteret i Europa i mere end 50 år, men har fejlet ift. At få borgere til at føle sig bemyndiget og i kontrol over deres personlige information og digitale liv (EC, 2015; EC, 2019). Studier har vist at mange organisationer mangler opmærksomhed og forståelse for rettighederne (Ausloos and Dewitte, 2018), respondere ikke på henvendelser inden for en lovlig tidsramme (Mahieu et al., 2017) og hvis de gør, fejler de ift. at frembringe hele den påkrævede information (Norris et al., 2017).
Dette forskningsprojekt har til formal at forstærke brugen og brugbarheden af datarettigheder ved at skabe en intermediær service. Ved at gøre datarettigheder lettere at bruge forventer vi at:

1. Give danske borgere kontrol og bemyndigelse til at udøve deres Ret til indsigt gennem et brugervenligt interface og ved at mediere mellem individet og den dataansvarlige.
2. Foretage en længerevarende indsamling af data om overholdelsen af datarettighedere i Danmark.
3. Lægge pres på dataansvarlige til at justere deres organisatoriske praksis på en måde der gør det lettere at overholde datarettighederne.

Referencer

Ausloos, J., & Dewitte, P. (2018). Shattering One-Way Mirrors. Data Subject Access Rights in Practice. Data Subject Access Rights in Practice (January 20, 2018). International Data Privacy Law, 8(1), 4-28.
European Commission. (2015). Special Eurobarometer 431: “Data protection”.
European Commission. (2019). Special Eurobarometer 487a: “The General Data Protection Regulation”
Mahieu, R., Asghari, H., & van Eeten, M. (2018). Collectively exercising the right of access: individual effort, societal effect. Internet Policy Review, 7(3).
Norris, C., de Hert, P., L’Hoiry, X., & Galetta, A. (Eds.). (2017). The Unaccountable State of Surveillance: Exercising Access Rights in Europe (Vol. 34). Springer International Publishing.
 

Dette projekt er støttet af SHAPE: Shaping Digital Citizenship